Medicinske læger får "særdeles god" uddannelse i Randers
Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers har i en netop offentliggjort Inspektorrapport, der beskriver afdelingens uddannelsesforhold for læger, fået mærkatet "særdeles god" i samtlige 16 kategorier.
Med 45 uddannelseslæger ad gangen fordelt på hele 11 forskellige specialer løfter Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Randers en stor og vigtig opgave med at uddanne fremtidens medicinske læger. Derfor er det også en meget stolt cheflæge, der netop har modtaget konklusionen fra Sundhedsstyrelsens inspektorer, der har kigget afdelingens uddannelsesforhold efter i sømmene.
- Vi tager vores uddannelsesansvar meget alvorligt, for vi vil gerne give vores fremtidige kollegaer en rigtig god uddannelse og gøre dem til dygtige læger. Et godt uddannelsesforløb er ikke noget, vi kan gøre engang imellem, det kræver noget af hele afdelingen hver dag, og derfor er jeg meget glad for den anerkendelse vores uddannelsesprogram har fået fra inspektorerne, siger cheflæge Pernille Sarto.
Trygt læringsmiljø med en god tone
Cheflægen hæfter sig især ved, at inspektorerne i rapporten fremhæver, at "der er et overordentligt trygt og godt arbejds- og læringsmiljø i afdelingen understøttet af ledelsen, uddannelsesteamet, speciallæger, uddannelseslæger og andre faggrupper".
- Det gode arbejdsmiljø er noget af det vigtigste for mig; at medarbejderne føler sig trygge og hørt, for det er hele forudsætningen for, at vi både kan være gode kollegaer og behandlere, der kan tilbyde god patientbehandling, forskning af høj kvalitet og en god uddannelse, lyder det fra Pernille Sarto.
Den holdning deler Bjarke Bruun, der, sammen med Jens Bak, udgør temaet på to uddannelsesansvarlige ledende overlæger på afdelingen.
- Vi arbejder meget målrettet med at skabe en kultur, hvor vi er åbne og ærlige over for hinanden, og hvor alle føler sig trygge ved at sige noget i større forsamlinger eller komme med forslag til noget, der måske kan gøres anderledes. Og det er ikke kun uddannelseslægerne, der får feedback, det gør vores speciallæger også, så de kan blive endnu dygtigere vejledere, siger han.
Et uddannelsessted med et godt ry
Ifølge afdelingens to uddannelseskoordinerende yngre læger, Julie Kjerulff og Jakob Vaarst, er kulturen og den korte afstand til ledelsen en væsentlig årsag til, at afdelingen har så godt et ry blandt de uddannelsessøgende læger.
- Det er meget eftertragtet for yngre læger at komme til Randers, og det må jo være udtryk for, at det er et godt sted at være. Her prioriterer man virkelig uddannelse, og standarden er høj, hvilket betyder, at man som uddannelseslæge også har lyst til hele tiden at gøre sig umage for at blive dygtigere, lyder det fra Julie Kjerulff.
- Vi oplever, at der bliver givet tid og plads til at fokusere på uddannelse. Takket være en velfungerende, central vagtplanlægning kan der tages hensyn til den enkeltes uddannelsesforløb, som samtidig afstemmes med andre ønsker - både arbejdsmæssigt og privat. Det, tror jeg, er noget af det, der har givet afdelingen så godt et ry, og som betyder noget, når man skal rekruttere nye kollegaer. Og så kommer der også gode kollegaer ud af det i den anden ende, siger Jakob Vaarst, der bakkes op af afdelingens cheflæge:
- God uddannelse er altid godt givet ud, og som uddannelseslæge på et regionshospital som vores ser man det hele og får derfor en meget bred viden og indsigt med sig. Så uanset om lægerne vender tilbage til vores afdeling, eller om de ender på en anden afdeling, i en kommune eller i almen praksis, så har vi været med til at sikre dem et rigtigt godt udgangspunkt, lyder det fra Pernille Sarto.
Nøgleord
Kontakter
Janni Ord LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkPernille SartoCheflægeMedicinsk Afdeling
Tlf:78 42 16 01pernsart@rm.dkBilleder
Links
Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Nyt dialyseafsnit på Regionshospitalet Randers skal bygges af Juul & Nielsen A/S22.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dialysen på Regionshospitalet Randers skal flytte for at gøre plads til nybyggeriet Vita. Juul & Nielsen A/S skal stå for at færdiggøre byggeriet af et allerede eksisterende råhus, hvor det nye dialyseafsnit skal ligge.
Akutlægehelikopteren overraskede til åbent hus i Grenaa22.9.2024 13:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var aktiviteter for både børn, unge og ældre, da Regionshospitalet Randers sammen med Præhospitalet holdt åbent hus i Grenaa Sundhedshus søndag. Akutlægehelikopteren lagde også vejen forbi.
Grenaa Sundhedshus og Præhospitalet inviterer til åbent hus11.9.2024 08:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til en dag med viden, indsigt og oplevelser, når Grenaa Sundhedshus i samarbejde med Præhospitalet slår dørene op til åbent hus søndag den 22. september.
Børn, voksne og bamser i massevis gæstede Åbent Hospital på Regionshospitalet Randers1.9.2024 14:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Søndag d. 1. september slog Regionshospitalet Randers endnu engang dørene op til Åbent Hospital. Godt 900 børn og voksne kiggede forbi.
Enkelt tiltag kan hæve deltagelsen i screening for tarmkræft og livmoderhalskræft14.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Randers viser, at et tilbud om at tjekke kvinders screeningshistorik, når de kommer til brystkræftscreening, kan hæve deltagelsen i screening for livmoderhalskræft og tarmkræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum